Forstå de mange lag i vreden.

Som jeg skrev i mit forrige nyhedsbrev har jeg viet et par nyhedsbreve til at beskrive, hvad det er familieopstilling kan, og hvad det er, der gør familieopstillingsmetoden unik.

Denne gang med udgangspunkt i vrede.

Vrede kan være en voldsom følelse. En følelse, som mange har det svært med. En følelse, der kan være vanskelig at rumme og derfor nemt kan blive negativ og ødelæggende både for os selv og vores relationer.

Kender du til det, at du midt i vreden føler dig berettiget til at sige, hvad som helst?

Få hjælp – med en coach i Odense. Vi tilbyder også coaching i Nyborg, og coaching i Odense

På en måde mister man forstanden, mens vreden raser. Man mister følingen med sig selv og den, man lader vreden gå ud over. Og man er i øvrigt også ligeglad med, hvordan den anden bliver påvirket, i hvert fald mens vreden raser.

Bagefter kommer tømmermændene og den dårlige samvittighed.
At give udtryk for vrede på en negativ måde med hån, ydmygelser og kritik har alt for store konsekvenser.

Vreden er en naturlig og vigtig følelse, som – når den udtrykkes på en sund måde – hjælper os til at sætte vores grænser, sige til og fra, at kunne stå ordenligt i os selv og bruge vores power til at bidrage i verden.

Der er mange måder at arbejde med uhensigtsmæssig vrede på.

  • Vigtigt er det at lære at forstå sin vrede. At forstå, hvad den handler om.
  • Det er godt at kunne styre sin vrede, dvs. at lære at rumme den pludselige og voldsomme energi indeni sit system.
  • Det er nødvendigt at lære at udtrykke og kommunikere vrede uden at nedgøre andre.

Under en familieopstillingsproces har vi disse elementer med, når vi arbejder med vrede. Men vi forsøger også at få fat i det større billede. Er der nogle dybereliggende årsager til, at en kursist har svært ved at håndtere sin vrede?

Ofte viser det sig, at der er årsager både fra ens eget liv og fra begivenheder i familiehistorien. Det er også tilfældet i denne kursists historie.

Få hjælp – med en coach på Fyn. Vi tilbyder også coach i Nyborg, og coaching på Fyn

En kvindelig kursist vil gerne arbejde med sin vrede. Hun oplevede ofte en voldsom, gammel vrede. Hun genkendte denne voldsomme følelse, helt tilbage fra sine barneår.

Efter at hun var blevet voksen og havde stiftet familie – hun havde mand og 2 små børn – var hun blevet opmærksom på, at vreden var ødelæggende. Den varede ofte kortere tid end tidligere, men den blokerede alligevel for kærligheden til hendes nuværende familie.

Hendes strategi var at isolere sig for at undgå, at vreden gik ud over familien.

Hun havde et ønske om at forstå, hvad denne voldsomme og ofte irrationelle vrede kom af, og ikke mindst at lære at styre den. Hun ønskede at komme tættere på sin mand og børn.

Hun vidste, at noget af hendes vrede handlede om en forfærdelig skoletid. Ikke noget hun gik rundt og tænkte på i hverdagen, men skoletiden havde sat dybe spor i hende.

Hun gik på en skole, hvor undervisningen foregik gennem frygt. Der forekom fysisk afstraffelse, selvom det var ulovligt. Hun var ensom og ulykkelig. Hun kom gennem skoletiden ved at gøre sig følelsesløs og være meget fysisk aktiv. Hun dyrkede bl.a. boksning på højt niveau. Hun lærte at klare sine problemer selv. Hun spurgte aldrig nogen om hjælp og havde svært ved at stole på andre mennesker.

Som voksen begynder hun at interessere sig for personlig og spirituel udvikling. Hun ønsker at forstå sig selv.

Hendes forhold til moren var ikke særlig tæt. Hun undrede sig over, hvorfor hendes mor ikke havde beskyttet hende og taget hende ud af den rædsomme skole.

Moren var en vred person, der kunne eksplodere, når som helst.
Mor havde en spiseforstyrrelse.

Det viser sig i opstillingen, at moren havde et meget dårligt forhold til sin far, altså kursistens morfar. Hun var blevet behandlet rigtig dårligt og hårdhændet af ham. Det samme var morfaren af sin far. Dette mønster gik flere generationer tilbage. Den maskuline kraft var blevet erstattet af irrationel vrede. Denne reaktion var gået videre gennem flere generationer.

Den voldsomme vrede i vores kvindelige kursist har altså flere årsager. Der er flere niveauer at forstå vreden ud fra.

1) Den forfærdelige skoletid og vreden over at blive behandlet urimeligt og respektløst

2) Vreden over morens manglende beskyttelse

3) Vreden over morens uforudsigelighed og pludselige eksplosioner i barndommen

4) Overtagelse af morens vrede, der går flere generationer tilbage

Det er her, hvor jeg synes, at opstillingsarbejdet er en fantastisk metode. Den kan nemlig fange flere af niveauerne på en gang og forløse hele vejen rundt.

Efter denne opstilling har vores kursist kunnet hvile i sig selv på en helt ny måde. Hun har ikke siden opstillingen oplevet den voldsomme eksplosive vrede. Det er i dag muligt for hende, at udtrykke sin vrede på en sund og konstruktiv måde. Forandringen er kommet naturligt – og indefra.

Få meget mere information om denne spændende metode, vores weekendkurser og tidligere kursisters oplevelser på min hjemmeside terapi-coaching.dk.

hanne